Matcha Starter Pakke
Et autentisk Matcha sæt bestående af et Deluxe Chasen bambuspiskeris, en Chashaku bambusske og 20g Matcha Te pulver af højeste kvalitet fra Kagoshima.
I stedet for 227,00 kr.
Stjerne god service - du skal altid være tilfreds :)
Fragt fra kr. 39 - Fri fragt ved køb over 399!
Super hurtig levering - kun 1-2 dage!
Beskrivelse
Vi har sammensat denne lækre pakke til personen, der gerne vil lære mere om Matcha og prøve at tilberede det selv eller glæde en ven med denne unikke tepraksis :)
Du får det essentielle udstyr til piskning samt vores JAS-certificerede Matcha fra Kagoshima, der selvfølgen er nøglen til den helt rigtige smag
- alt sammen til en super god pris!
Ichiban Cha Matcha
Ægte japansk matcha kan ikke fremstilles af hvilken som helst grøn te, og bladene til brug herfor findes på et spektrum af højkvalitets tencha, der nænsomt er skilt fra stilk og kvist og malet på en stenmølle. Er der tale om den første forårshøst af tencha, også kaldet ichiban cha, betragtes teen som værende egnet til teceremoni og til koicha, altså en ceremonial grade, der også kan nydes meget koncentreret. Tencha høstet senere på året kan blive til kulinarisk matcha, der kan være fantastisk i bagværk o.lign.
I modsætning til sencha dyrkes de eksklusive tetyper som tencha, kabusecha og gyokuro under bambusmåtter, så buskene ikke står i direkte sollys, hvilket fremmer klorofylindholdet og byder på en mere intens, frisk og sødlig smag og aroma. På side 106 i A Beginner's Guide to Japanese Tea finder du også forfatterens guide til piskning af matcha med chasen samt mere information om den japanske tepraksis chadō eller cha no yu, der i vesten også kendes som "teceremoni".
Tilberedning
Der findes mange holdninger til, hvad perfekt matcha er, og i Japan findes der adskillige skoler for tænkning og tilberedning af te for slet ikke at nævne nyere påfund som matcha-latte, matcha-is, osv. fra de moderne fusionskøkkener.
Den måske mest genkendelige udgave af matcha er Urasenke stilen af usucha med det visuelt imponerende lysegrønne skum på toppen, men også en meget let pisket usucha matcha fra Omotesenke skolen, kan være værd at prøve for en mere udpræget aroma, bitre noter og dybere umami. I stedet for det tykke lag skum præsenterer en kop Omotesenke sig også med en dyb smaragdgrøn tefarve i koppen. Kun få bobler flyder henover teen, fordi den er nænsomt pisket.
Koicha og usucha er forskellige udtryk af matcha, der er henholdsvis mere og mindre koncentrerede i smagen.
Nedenstående guide er usucha Urasenke stil, men som altid er det bedst blot at prøve sig frem, til man har den perfekte drik foran sig.
2 skefulde matcha-pulver målt på en chashaku udgør for mange en ideel kop te, men dette kan selvfølgelig ganges op. 1 chashaku svarer ca. til 1 gram.
- Forvarm din matcha skål (chawan) og chasen piskeris.
- Tør skålen af og si dit matcha-pulver gennem en sigte ned i.
- Du skal bruge 100ml á 80 grader Celsius til 2 gram pulver. Tilsæt det forsigtigt til din chawan.
- Piskning reducerer bitterhed og danner skum for en smooth mundfornemmelse som en latte. Pisk dit chasen frem og tilbage i en W-form med håndledet i ca. 30 sek. og afslut med at føre piskeriset frem og tilbage for at lukke små lufthuller i skummet.
- Nyd din matcha direkte fra din Chawan eller hæld den på mindre kopper til servering evt. sammen med en japansk kage eller tørret frugt.
Ønsker du mere aroma og dybde af smag, kan du med fordel prøve Omotesenke eller Ueda Sōko skolernes præference, som begge producerer mindre skum.