STOP MADSPILD (BEDST FØR 14/10/25) - Ippudo x Daisho Spicy Dandan Style Hot Pot Suppebase 750g
Suppebase med Ippudo's Spicy Dandan smag fra Fukuoka, der kan bruges som en smagfuld base til hot pot og ramen.
Stjernegod service - du skal altid være tilfreds :)
Fra kr. 39 - gratis fragtmulighed ved køb over 399
Super hurtig levering - kun 1-2 hverdage!
Beskrivelse
Hot pot er indbegrebet af hyggeligt samvær, hvor venner og familie samles om en lokal delikatesse med masser af smag, og hvor hver spisende selv kan vælge tilbehøret til suppen.
I denne udgave er Ippudo Ramen gået sammen med Daisho om at skabe en hot pot suppe baseret på Dan Dan Ramen fra deres restaurant i Fukuoka.
Hvor mange bønnepastaer i én suppe?
Dan Dan ramen, der også kaldes Tan Tan Ramen, er den japanske og lettere modificerede udgave af Dandanmian - en spicy kinesisk klassiker fra Sichuan, som nu fås her med plantebaserede ingredienser.
Suppen i denne hot pot-udgave får sin fyldige, spicy og afrundede smag fra kinesisk fermenteret bønnepasta Dou Ban Djan og Tian Mian Jiang samt den behageligt prikkende japanske peber, Sansho, og ikke mindst japansk miso og sesampasta.
- så kan man da tale om fusion! (づ◡‿◡)づ
Ippudo x Daisho Spicy Dan Dan Style Hot Pot Suppebase er færdigblandet og kan anvendes til både ramen og hot pot.
Fremgangsmåde
Dan Dan hot pot fungerer med mange forskellige ingredienser - aka social dining, når det er bedst!
Vi kan anbefale napa-kål, dybstegte tofu-ruller, Yanagi Matsutake svampe, fast tofu og frisksnittede grøntsager som gulerødder og porrer eller sågar nudler.
Er man eeekstra glad for spice, anbefaler vi også at servere hot pot suppen med en stærk dyppesauce på siden. Dette kunne f.eks. være en sauce baseret på La-yu, wasabi- eller sichuan-olie, sriracha eller en sprød chiliolie med peanuts.
Uanset, hvad du selv sammensætter eller putter i suppen, er du i hvert fald garanteret en grundlæggende god smag!
Suppebasen er færdigblandet og svarer til 3-4 portioner.
Læs mere om denne madtradition og få opskrifter med Japanese Hot Pots: Comforting One-Pot Meals
Produktinformation
Produktinformation
- Vægt
- 750g
- Produceret i
- Japan
Madspild? MOTTAINAI! Det er altid ærgerligt, når gode ting går til spilde.
Især når der er tale om langtidsholdbare produkter, som er gode langt ud over den påtrykte bedst-før dato, men som alligevel sorteres fra ved det første øjekast på mærkningen.
En bedst-før dato er ikke det samme som en udløbsdato, og en bedst-før dato er måske endda en ‘bedst-før, men også god ud over’-dato, hvilket i særdeleshed gælder de mange asiatiske varer, vi tager hjem til WakuWaku.
Disse varer påtrykkes, til forskel fra EU-baserede varer med 24 måneder før bedst-før datoen, ofte en kortere bedst-før dato ud fra et ønske om at signalere optimal friskhed.
Dette kan være på helt almindelige tørvarer som chokolade, nudler og sauce, der i mikrobiologisk henseende ikke er i risiko for fordærvelse, men som ifølge bedst-før datoen alligevel kun smager godt i op til 12 måneder fra produktion. En sådan tørvare kan derefter potentielt være flere måneder undervejs på havet, før den ankommer til vores varelager.
Skal denne vare blot kasseres, hvis den ikke når at blive solgt inden den angivne dato?
Det, synes vi, er en skam at gøre, og det synes mange klimabevidste japanere i princippet også. “Mottainai”, siger de. Sikke et spild.
Som en del af løsningen finder du i udvalget en række ‘STOP MADSPILD’ produkter til nedsat pris, så de lækre sager med kort BBD kan komme jer, kunderne, til gode, og vi kan få dækket vores logistikomkostninger.
Ved at indkøbe ‘STOP MADSPILD’- tilbud er du derfor med til at støtte virksomhedens arbejde med at reducere madspild samtidig med, at du kan prøve nogle af de sjove og spændende produkter til få penge.
Se her for mere læsning om datomærkning og Fødevarestyrelsens gode råd omkring Madspild :)
Indhold
Ingredienser og næringsindhold pr. / 100 g
Sojabønnepasta (SOJABØNNER, ris, salt, alkohol, vand), flydende aminosyrer (proteinhydrolysat (majsglutenmel, affedtede SOJABØNNER, salt)), SESAMpasta, Dou Ban Jang (saltet chilipeber (chilipeber, salt), hestebønne-miso (hestebønner, salt, HVEDEmel), riseddike, chilipeber, salt), sukker, sojasauce (SOJABØNNER, HVEDEmel, salt), SESAMolie, salt, chilipeber, japansk peber pulver, hvidløg, Tian Mian Jiang (sød sojabønne-pasta (salt, SOJABØNNER, HVEDEmel), sukker, SESAM, sojasauce (SOJABØNNER, salt, HVEDEmel, glukose-fruktose sirup)), knust SESAM, stjerneanis, smagsforstærkere (E621, E635), farvestoffer (E150a, E160c), konsistensmiddel (E412).
Allergener: soja, gluten, sesam
Oprindelse: Kyushu, Japan
| Energi (kJ) | 172 kJ |
| Energi (kcal) | 41 kcal |
| Fedt | 1,9 g |
| (heraf mættet) | 0,46 g |
| Kulhydrat | 4,2 g |
| (heraf sukkerarter) | 0,62 g |
| Protein | 1,8 g |
| Salt | 2,1 g |