Kunimare Kasen Hokkaido Sake 180ml - Japansk futsushu sake med en behagelig smag, mild aroma og en lang, tør finish. Her er tale om ægte, regional jizake, der er både begyndervenlig og god til mad!

Kunimare Kasen Hokkaido Sake 180ml

Japansk futsushu sake med en behagelig smag, mild aroma og en lang, tør finish. Her er tale om ægte, regional jizake, der er både begyndervenlig og god til mad!

59,00 kr.
Inkl. moms
 På lager
 

Stjernegod service - du skal altid være tilfreds :)

 

Fra kr. 39 - gratis fragtmulighed ved køb over 399

 

Super hurtig levering - kun 1-2 hverdage!

Beskrivelse

Kunimare Kasen er en på overfladen simpel sake, der gemmer på rigtig meget smag - ikke mindst til prisen!

Med en historik for at brygge sake til den lokale stab af sildearbejdere, er Kunimare, som både ligger navn til bryggeriet og signatur-flasken, kun ude på at servere god, behagelig sake.

Denne futsushu er nemlig baseret på helt almindelige, japanske spiseris og det gode vand fra de omkringliggende Shokanbetsu bjerge.

Perfekt til det simple bord og med rødder i de allermest nordlige egne af Japan.

Kunimare - Uprætentiøs Jizake

Denne sake finder du ikke andre steder i Danmark - eller for den sags skyld mange andre steder i verden uden for Japan.

95% af produktionen hos Kunimare omsættes nemlig kun lokalt, og vi er derfor ret begejstrede for at introducere denne jizake på markedet.

Med spiseris dyrket i Hokkaido, og det bløde vand fra bjergene direkte til undergrunden, er missionen hos Kunimare at repræsentere det bedste, som regionen har at byde på.

De almindelig spiseris (meshi-mai) poleres ned til 65% for at opnå en premium kvalitet. Selv for en futsushu sake kæres der her for detaljerne, og lidt jōzō alkohol tilsættes for at smagssætte det endelige resultat.

Prøv, og smag hvordan Japans nordligste sake-bryggeri demonstrerer, hvordan godt sake håndværk kan forvandle simple råvarer til en skøn, skøn drikkevare.

Kunimare kan serveres ved en række forskellige temperaturer, heriblandt afkølet (Hiya, 5–20℃) til let varmet eller kropstempereret (Hitohada-kan, ca. 35℃).

Ved afkølet servering bliver alkoholen fremtrædende på paletten, mens den mildnes ved opvarmning.

Japans Nordligste Sake-bryggeri

Kunimare har brygget sake i over 130 år og blev i sin tid grundlagt med det formål at brygge sake til kystarbejderne.

Dengang vrimlede Hokkaidos vestkyst med sildefiskeri, og med en placering i Mashike havde man adgang til smeltevandet fra den 1.000 meter høje Shokanbetsu-bjergkæde med sit kraftige snefald. 

For al sake starter med vandet - både til risproduktion og hos selve bryggeriet etableret i 1882.

Selv helt tilbage i Edo-perioden var det gode vand med til at sætte Mashike på det japanske landkort.

Fragtskibe, der fulgte Kitamaebune​-ruten fra Osaka til Hokkaido, gjorde stop her for at fylde op med det exceptionelle drikkevand og endda tage vandreserver med tilbage til midtlandet.


Som bryggeri er Kunimare stadig tro følgere af Nanbu-Toji-traditionen, der fokuserer på at skabe 'gammeldags' sake.

Nanbu-Toji skolen er en af de større brygger-grupperinger i Japan og kan især kendes på en fyldig sake-stil, der både kan læne mere sød eller mere tør og sprød.

'Kunimare', der er en sammentrækning af ordene 'kuni' (land) og 'mare (sjælden), kan siges at være udtryk for 'en sjælden, fin sake for landet'.

Kunimare er med andre ord udtryk for Hokkaidos stolthed!

Produktinformation

EB50180
Produktinformation
Alkohol volumen
15,5%
Indhold volumen
180ml
Produceret i
Japan
Ris poleringsgrad (mængden af riskornet der er er tilbage efter polering)
65%

Salg af alkohol

Alkoholskilt 2025Salg af alkohol hos wakuwaku.dk sker i henhold til gældende dansk lovgivning. Personer skal være fyldt 16 år for at købe tobak og drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på max 6%, og være fyldt 18 år for at købe drikkevarer med en alkoholvolumenprocent, der er højere end 6%. Ved gennemførelse af ordrer erklærer Kunden at være bekendt med gældende lovgivning om salg af alkoholdige drikkevarer og tobak. Alkohol bør nydes med omtanke.

Indhold

Ingredienser og næringsindhold pr. /

Ris (Japan), koji (Japan), bryggeralkohol, sukker.

Oprindelse: Hokkaido, Japan



Du vil eventuelt også synes om