STOP MADSPILD (BEDST FØR: 30/05/26) - Agrocybe Cylindracea Yanagi Matsutake Svampe 80g
Kastanjesvampe, også kendt som Tea Tree Mushroom, er fantastiske kødfulde svampe med en nøddeagtig smag, der bruges i supper, stir fries, hot pot og risotto.
Stjernegod service - du skal altid være tilfreds :)
Fra kr. 39 - gratis fragtmulighed ved køb over 399
Super hurtig levering - kun 1-2 hverdage!
Beskrivelse
Denne aflange brune svamp dyrkes intensivt i Asien og vokser vildt på større træer som kastanje, elm, poppel og pil, hvoraf sidstnævnte har givet anledning til det japanske navn, Yanagi matsutake.
Smagen er fyldig, mild og nøddeagtig og aromaen let blomstret i stil med den eftertragtede Tricholoma Matsutake, der kun kan høstes én enkelt gang om året under specifikke vækstbetingelser.
Cylindracea har en 3-10 cm stor hat af en bulet daddelbrun karakter og kanelbrune lameller hæftet til en længere fibrøs stængel, og så er den selvfølgelig langt mere tilgængelig end Tricholoma. Den vokser i større forsamlinger i huler og huller på de løvfældende træer, og da Cylindracea også har en vis udbredelse i Europa, er navnene for den næsten talløse:
Tea Tree Mushrooms, Pioppino, Agrocybe aegerita, Sort Poppelsvamp, Kastanjesvamp, Foranderlig Skælhat og mange flere.
Tilberedning
Skær rødderne af den ønskede mængde svampe og opblød dem i koldt vand i 10-30min. Stænglerne er mere seje i teksturen end hattene, og de kan derfor sagtens stuve med i en gryderet ved længere tids tilberedning.
Yanagi Matsutake er alsidig og sprød og kan tilsættes i suppe, lægges i en marinade, lynsteges og bruges i retter som ohitashi, miso suppe, nimono, tempura, risotto samt opbagte og hvide saucer.
Ønsker man at lade svampene være helten i retten, anbefaler vi især at servere dem som takikomi gohan, hvor smagsgivere som dashi, sojasauce, ryorishu og mirin tilsættes risene direkte og tilberedes sammen med. En klassisk japansk efterårsspise, der er både nem og nærende ;)
Produktinformation
Produktinformation
- Vægt
- 80g
- Produceret i
- Kina
Madspild? MOTTAINAI! Det er altid ærgerligt, når gode ting går til spilde.
Især når der er tale om langtidsholdbare produkter, som er gode langt ud over den påtrykte bedst-før dato, men som alligevel sorteres fra ved det første øjekast på mærkningen.
En bedst-før dato er ikke det samme som en udløbsdato, og en bedst-før dato er måske endda en ‘bedst-før, men også god ud over’-dato, hvilket i særdeleshed gælder de mange asiatiske varer, vi tager hjem til WakuWaku.
Disse varer påtrykkes, til forskel fra EU-baserede varer med 24 måneder før bedst-før datoen, ofte en kortere bedst-før dato ud fra et ønske om at signalere optimal friskhed.
Dette kan være på helt almindelige tørvarer som chokolade, nudler og sauce, der i mikrobiologisk henseende ikke er i risiko for fordærvelse, men som ifølge bedst-før datoen alligevel kun smager godt i op til 12 måneder fra produktion. En sådan tørvare kan derefter potentielt være flere måneder undervejs på havet, før den ankommer til vores varelager.
Skal denne vare blot kasseres, hvis den ikke når at blive solgt inden den angivne dato?
Det, synes vi, er en skam at gøre, og det synes mange klimabevidste japanere i princippet også. “Mottainai”, siger de. Sikke et spild.
Som en del af løsningen finder du i udvalget en række ‘STOP MADSPILD’ produkter til nedsat pris, så de lækre sager med kort BBD kan komme jer, kunderne, til gode, og vi kan få dækket vores logistikomkostninger.
Ved at indkøbe ‘STOP MADSPILD’- tilbud er du derfor med til at støtte virksomhedens arbejde med at reducere madspild samtidig med, at du kan prøve nogle af de sjove og spændende produkter til få penge.
Se her for mere læsning om datomærkning og Fødevarestyrelsens gode råd omkring Madspild :)
Indhold
Ingredienser og næringsindhold pr. / 100 g
Tørret Agrocybe Cylindracea 100%.
Oprindelse: Kina
| Energi (kJ) | 1166 kJ |
| Energi (kcal) | 279 kcal |
| Fedt | 2,6 g |
| (heraf mættet) | 0,0 g |
| Kulhydrat | 56,0 g |
| (heraf sukkerarter) | 0,0 g |
| Protein | 23,0 g |
| Salt | 0,0 g |
Du vil eventuelt også synes om
Salg af alkohol hos WakuWaku.dk sker i henhold til gældende dansk lovgivning. Personer skal være fyldt 16 år for at købe tobak og drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på max 6%, og være fyldt 18 år for at købe drikkevarer med en alkoholvolumenprocent, der er højere end 6%. Ved gennemførelse af ordrer skal Kunden erklære at være bekendt med gældende lovgivning om salg af alkoholdige drikkevarer og tobak. Alkohol bør nydes med omtanke.
Hos WakuWaku.dk har vi valgt, at alle køb fremover skal igennem Alderskontrol, og at minimumsalder er 18 år. Dette sker i sammenhæng med skift til alderskontrol igennem ePay og deres betalingsystem. Der er det i øjeblikke kun muligt at udføre alderskontrol på ingen eller alle betalinger - derfor er vi nød til at udføre alderskontrol for alle ordrer, og på min. 18 år, da vi sælger varer med alkohol over 6%.