STOP MADSPILD (BEDST FØR 30/01/25) - Daisho Gyoza Dumpling Sauce 100g
Lækker japansk dipping sauce til gyoza dumplings. Hvis du elsker de små japanske pakker med smagfuldt fyld, så er denne dipping sauce et must-try!
Stjerne god service - du skal altid være tilfreds :)
Fragt fra kr. 39 - Fri fragt ved køb over 399!
Super hurtig levering - kun 1-2 dage!
Beskrivelse
Gyoza er små dej-pakker med fyld. Varianten med fyld af saftig, krydret svinefars og forårsløg er en af favoritterne på de japanske Izakaya restauranter. Gyoza er fast makker til en iskold japansk pilsner, men den sprøde dumpling er også perfekt som en lille forret eller som sideret til en god skål ramen.
Og alle der elsker Gyoza dumplings ved at man dypper dem i en smagfuld, sojabaseret sauce! Og her er der altså tale om den ægte japanske gyoza dipping sauce! Fantastisk dybde i smagen og et perfekt pift til når du serverer gyoza.
Produktinformation
Produktinformation
- Vægt
- 100g
- Produceret i
- Japan
Madspild? MOTTAINAI! Det er altid ærgerligt, når gode ting går til spilde.
Især når der er tale om langtidsholdbare produkter, som er gode langt ud over den påtrykte bedst-før dato, men som alligevel sorteres fra ved det første øjekast på mærkningen.
En bedst-før dato er ikke det samme som en udløbsdato, og en bedst-før dato er måske endda en ‘bedst-før, men også god ud over’-dato, hvilket i særdeleshed gælder de mange asiatiske varer, vi tager hjem til WakuWaku.
Disse varer påtrykkes, til forskel fra EU-baserede varer med 24 måneder før bedst-før datoen, ofte en kortere bedst-før dato ud fra et ønske om at signalere optimal friskhed.
Dette kan være på helt almindelige tørvarer som chokolade, nudler og sauce, der i mikrobiologisk henseende ikke er i risiko for fordærvelse, men som ifølge bedst-før datoen alligevel kun smager godt i op til 12 måneder fra produktion. En sådan tørvare kan derefter potentielt være flere måneder undervejs på havet, før den ankommer til vores varelager.
Skal denne vare blot kasseres, hvis den ikke når at blive solgt inden den angivne dato?
Det, synes vi, er en skam at gøre, og det synes mange klimabevidste japanere i princippet også. “Mottainai”, siger de. Sikke et spild.
Som en del af løsningen finder du i udvalget en række ‘STOP MADSPILD’ produkter til nedsat pris, så de lækre sager med kort BBD kan komme jer, kunderne, til gode, og vi kan få dækket vores logistikomkostninger.
Ved at indkøbe ‘STOP MADSPILD’- tilbud er du derfor med til at støtte virksomhedens arbejde med at reducere madspild samtidig med, at du kan prøve nogle af de sjove og spændende produkter til få penge.
Se her for mere læsning om datomærkning og Fødevarestyrelsens gode råd omkring Madspild :)
Indhold
Ingredienser og næringsindhold pr. / 100 g
SOJAsauce 28,6%, destilleret eddike, glucose-fruktose (HFCS), sukker, salt, SOJAbønneolie, SESAMolie, smagsforstærker (E621, E635), krydderier, gærekstrakt, farvestof (E160c), vand
Energi (kJ) | 313,8 kJ |
Energi (kcal) | 75 kcal |
Fedt | 1,2 g |
(heraf mættet) | 0,45 g |
Kulhydrat | 13 g |
(heraf sukkerarter) | 10,7 g |
Protein | 3 g |
Salt | 8,6 g |