STOP MADSPILD (BEDST FØR 23/07/26) - Otafuku Omurice Ketchup Sauce 300g
Japansk sauce med et skarpt og frugtigt tomat-twist, der er særdeles velegnet som topping på omurice og andre japanske yōshoku fusions-retter!
Stjernegod service - du skal altid være tilfreds :)
Fra kr. 39 - gratis fragtmulighed ved køb over 399
Super hurtig levering - kun 1-2 hverdage!
Beskrivelse
Otafuku's Worcester eller Usutā sōsu (ウスターソース), der er en af hovedingredienserne i Omurice-saucen, er ingenlunde som den engelske sauce eller Worcestershire sauce, du i forvejen kender.
Smagen er som deres okonomiyaki-sauce udviklet på basis af vegetariske ingredienser; tomat-, æble- og løgpasta, eddike, sirup og vand, som tilsammen skaber en langt mindre skarp og samtidig sødere smag.
Saucen er derfor også, ligesom ketchup, en ideel følgesvend til den japanske fusion-mad kaldet yōshoku, hvor ketchup ikke blot er et tilbehør, men kan være en vigtig bestanddel af retten. F.eks. i den børnevenlige omurice, hvor en fluffy (fuwa fuwa!) omelet serveres oven på eller foldet rundt om de sauce-stegte ris og valgfri grøntsager eller kyllinge- og skinkestykker. En ganske enkel, men utrolig lækker ret, der kan findes på yōshoku og 'Famires' (ファミレス restauranter rundt omkring i Japan.
Andre populære eksempler på yōshoku retter inkluderer Hayashi ris, Karee, Hamburger steak, Baumkuchen og Castella kage.
Otafuku Omelet Sauce, eller Omurice Sauce, er derudover også velegnet som erstatning for BBQ-sauce i burgere og marinade eller som dip til grøntsager og kød, hvor den skarpe, frugtige og let syrlige smag virkelig kan gøre en forskel.
Produktinformation
Produktinformation
- Vægt
- 300g
- Produceret i
- Japan
Madspild? MOTTAINAI! Det er altid ærgerligt, når gode ting går til spilde.
Især når der er tale om langtidsholdbare produkter, som er gode langt ud over den påtrykte bedst-før dato, men som alligevel sorteres fra ved det første øjekast på mærkningen.
En bedst-før dato er ikke det samme som en udløbsdato, og en bedst-før dato er måske endda en ‘bedst-før, men også god ud over’-dato, hvilket i særdeleshed gælder de mange asiatiske varer, vi tager hjem til WakuWaku.
Disse varer påtrykkes, til forskel fra EU-baserede varer med 24 måneder før bedst-før datoen, ofte en kortere bedst-før dato ud fra et ønske om at signalere optimal friskhed.
Dette kan være på helt almindelige tørvarer som chokolade, nudler og sauce, der i mikrobiologisk henseende ikke er i risiko for fordærvelse, men som ifølge bedst-før datoen alligevel kun smager godt i op til 12 måneder fra produktion. En sådan tørvare kan derefter potentielt være flere måneder undervejs på havet, før den ankommer til vores varelager.
Skal denne vare blot kasseres, hvis den ikke når at blive solgt inden den angivne dato?
Det, synes vi, er en skam at gøre, og det synes mange klimabevidste japanere i princippet også. “Mottainai”, siger de. Sikke et spild.
Som en del af løsningen finder du i udvalget en række ‘STOP MADSPILD’ produkter til nedsat pris, så de lækre sager med kort BBD kan komme jer, kunderne, til gode, og vi kan få dækket vores logistikomkostninger.
Ved at indkøbe ‘STOP MADSPILD’- tilbud er du derfor med til at støtte virksomhedens arbejde med at reducere madspild samtidig med, at du kan prøve nogle af de sjove og spændende produkter til få penge.
Se her for mere læsning om datomærkning og Fødevarestyrelsens gode råd omkring Madspild :)
Indhold
Ingredienser og næringsindhold pr. / 100 g
Vand, tomatpasta, melasse, sukker, salt, destilleret eddike, løgpasta, æblepasta, hydrolyseret protein (majs, SOJA), gulerodsekstrakt, krydderier, smagsforstærker (E621), paprika, krydderimix (smagsforstærker (E621), hydrolyseret SOJAprotein, salt, dextrin, sukker), fortykningsmiddel (E415), farvestof (E150a), gærekstrakt, hvidløgspasta (hvidløg, salt, sødemiddel (E420), stivelsessirup, emulgator (E322, SOJA), antioxidant (E300)), smagsforstærker (E631), majsstivelse.
Allergener: soja
Oprindelse: Japan
| Energi (kJ) | 468,59 kJ |
| Energi (kcal) | 108,19 kcal |
| Fedt | 0,08 g |
| (heraf mættet) | 0,01 g |
| Kulhydrat | 26,12 g |
| (heraf sukkerarter) | 23,20 g |
| Protein | 1,27 g |
| Salt | 4,88 g |
Du vil eventuelt også synes om
Salg af alkohol hos WakuWaku.dk sker i henhold til gældende dansk lovgivning. Personer skal være fyldt 16 år for at købe tobak og drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på max 6%, og være fyldt 18 år for at købe drikkevarer med en alkoholvolumenprocent, der er højere end 6%. Ved gennemførelse af ordrer skal Kunden erklære at være bekendt med gældende lovgivning om salg af alkoholdige drikkevarer og tobak. Alkohol bør nydes med omtanke.
Hos WakuWaku.dk har vi valgt, at alle køb fremover skal igennem Alderskontrol, og at minimumsalder er 18 år. Dette sker i sammenhæng med skift til alderskontrol igennem ePay og deres betalingsystem. Der er det i øjeblikke kun muligt at udføre alderskontrol på ingen eller alle betalinger - derfor er vi nød til at udføre alderskontrol for alle ordrer, og på min. 18 år, da vi sælger varer med alkohol over 6%.