Nordic Fish Sauce 700ml - Dansk Premium Fiskesauce - Fremragende, naturligt fermenteret fiskesauce fra Thyborøn fremstillet på intet andet end dansk vinterbrisling og salt - ideel til at skabe umami i dine retter!

Nordic Fish Sauce 700ml - Dansk Premium Fiskesauce

Fremragende, naturligt fermenteret fiskesauce fra Thyborøn fremstillet på intet andet end dansk vinterbrisling og salt - ideel til at skabe umami i dine retter!

99,00 kr.
Inkl. moms
 Produktet er i øjeblikket udsolgt
 

Stjerne god service - du skal altid være tilfreds :)

 

Fragt fra kr. 39 - Fri fragt ved køb over 399!

 

Super hurtig levering - kun 1-2 dage!

Beskrivelse

OBS! Få en gratis sample flaske Nordic Fish Sauce 50ml med, når du bestiller. Skriv det blot til os i kommentarfeltet, når du afslutter din kurv :)


Med Premium Fiskesauce fra Danmark er du sikret et produkt af exceptionel høj kvalitet, der samtidigt er helt enkelt i sin fremstilling og beror på bæredygtig, MSC-certificeret fangst fra nordiske vande.

Vejen til umami er dejlig kort fra flaske til køkken, men lang tid undervejs fra hav til færdigt produkt, hvor saucen gennemgår en naturlig enzymatisk proces og fermenteres i salt.

Der anvendes netop kun salt og ingen ekstra aroma, MSG, kunstige enzymer eller farvestoffer tilsættes undervejs i processen. De lave temperaturer under fangsten af vinterbrislingen, som i øvrigt er en ganske overset spisefisk, medvirker desuden til at bevare råvarens holdbarhed frem til produktion.

Smag og duft er derfor udelukkende resultatet af råvarernes kvalitet og mindst 18 måneders tålmodig, traditionel fermentering.




Unik Smag og Aroma fra Danmark

NORDIC FISH SAUCE bringer både dybde, smag og naturlig umami til f.eks. marinader, dressinger og wok-retter.

Fiskesauce sættes oftest i forbindelse med det asiatiske køkken, men den kan også med stor succes bruges til andre typer af sauterede grøntsager, saucer og grillretter - udvalget af mulighederne er bestemt mange.

Den tilføjer nemlig en skøn og let røget umami, der løfter grundsmagene i maden og tager din madlavning til et endnu højere niveau.



Fra MSC-Certificeret, Bæredygtigt Fiskeri

Ved udelukkende at bruge MSC-certificeret brisling minimeres miljøbelastningen, og der sikres en effektiv fiskeriforvaltning og et produkt baseret på bæredygtigt fiskeri.

Hele produktionen foregår i Thyborøn, Danmark og er underlagt kontrol af Fødevarestyrelsen i hele processen.

Produktinformation

LE01007
Produktinformation
Indhold volumen
700ml
Produceret i
Danmark

Indhold

Ingredienser og næringsindhold pr. / 100 ml

BRISLING (FISK) 75%, salt 25%.

Bør opbevares i køleskab efter åbning. Saltkrystaller kan forekomme, men er uden betydning for smag og holdbarhed.
Oprindelse: Danmark

Energi (kJ) 162 kJ
Energi (kcal) 38 kcal
Fedt 0,0 g
   (heraf mættet) 0,0 g
Kulhydrat 0,8 g
   (heraf sukkerarter) 0,0 g
Protein 8,7 g
Salt 20,3 g


Du vil eventuelt også synes om