STOP MADSPILD (BEDST FØR 06/12/24) - Sempio Yondu Umami Seasoning - Vegansk Bouillon Sauce
Sempio Yondu er en plantebaseret grundsauce med saft og kraft fra sojabønner og grøntsager. Prøv den til supper og tteokbokki, hvor en lille smule rækker langt!
Stjerne god service - du skal altid være tilfreds :)
Fragt fra kr. 39 - Fri fragt ved køb over 399!
Super hurtig levering - kun 1-2 dage!
Beskrivelse
Krydderipastaer og baser er udbredte og skattede produkter rundt omkring i asiatiske husholdninger, hvor der ikke nødvendigvis er udstyret, tiden eller tålmodigheden til at indkoge supper og fond i timevis.
Et effektivt umami-krydderi kan derfor redde mange en middag ved både at tilføje mundfylde og uimodståelig dyb smag, og denne 150ml dåse med låg sidder derfor (også bogstaveligt) lige i køkkenskabet ;)
Koncentrationen af ingredienser bevirker, at du blot kan nøjes med 1-2 spsk. for at krydre din madoplevelse.
Eftersom Yondu kan bruges til at erstatte de fleste former for fond, suppebaser og bouillon, er smagen også fantastisk med svamperisotto og spaghetti kødsauce såvel som i suppe og traditionelle asiatiske retter.
Yondu er desuden særligt god, hvis du efterspørger en plantebaseret sauce, men ikke har fidus til havsmagen fra en tangbaseret dashi eller umami-sauce.
Sempio Yondu Umami Seasoning er vegansk, certificeret USDA Organic, naturligt glutenfri og indeholder ikke GMO-sojabønner.
Anvendelse
- Suppebouillon (til f.eks. udon) : 2,5dl kogt vand til 2 spsk. Yondu
- Stegte grøntsager : 2,5dl grøntsager til 1 spsk. Yondu
- Pasta, ris og spelt : 2,5dl tilberedte ingredienser til 1 spsk. Yondu
Anvendes direkte fra indpakningen.
Opbevaring før åbning: Ved stuetemperatur.
Opbevaring efter åbning: i køleskab ved højest +5C.
Produktinformation
Produktinformation
- Indhold volumen
- 150ml
- Produceret i
- Korea
Madspild? MOTTAINAI! Det er altid ærgerligt, når gode ting går til spilde.
Især når der er tale om langtidsholdbare produkter, som er gode langt ud over den påtrykte bedst-før dato, men som alligevel sorteres fra ved det første øjekast på mærkningen.
En bedst-før dato er ikke det samme som en udløbsdato, og en bedst-før dato er måske endda en ‘bedst-før, men også god ud over’-dato, hvilket i særdeleshed gælder de mange asiatiske varer, vi tager hjem til WakuWaku.
Disse varer påtrykkes, til forskel fra EU-baserede varer med 24 måneder før bedst-før datoen, ofte en kortere bedst-før dato ud fra et ønske om at signalere optimal friskhed.
Dette kan være på helt almindelige tørvarer som chokolade, nudler og sauce, der i mikrobiologisk henseende ikke er i risiko for fordærvelse, men som ifølge bedst-før datoen alligevel kun smager godt i op til 12 måneder fra produktion. En sådan tørvare kan derefter potentielt være flere måneder undervejs på havet, før den ankommer til vores varelager.
Skal denne vare blot kasseres, hvis den ikke når at blive solgt inden den angivne dato?
Det, synes vi, er en skam at gøre, og det synes mange klimabevidste japanere i princippet også. “Mottainai”, siger de. Sikke et spild.
Som en del af løsningen finder du i udvalget en række ‘STOP MADSPILD’ produkter til nedsat pris, så de lækre sager med kort BBD kan komme jer, kunderne, til gode, og vi kan få dækket vores logistikomkostninger.
Ved at indkøbe ‘STOP MADSPILD’- tilbud er du derfor med til at støtte virksomhedens arbejde med at reducere madspild samtidig med, at du kan prøve nogle af de sjove og spændende produkter til få penge.
Se her for mere læsning om datomærkning og Fødevarestyrelsens gode råd omkring Madspild :)
Indhold
Ingredienser og næringsindhold pr. / 100 ml
SOJABØNNEessens (SOJABØNNER, vand, salt), vegetabilsk fond (løg*, radise*, porre*, kål*, gulerod*, shiitake*, ingefær*, hvidløg*), gærekstrakt.
Ikke-EU landbrug KR-ORG-002
Allergener: soja
Oprindelse: Korea
Energi (kJ) | 305 kJ |
Energi (kcal) | 75 kcal |
Fedt | 0,0 g |
(heraf mættet) | 0,0 g |
Kulhydrat | 7,0 g |
(heraf sukkerarter) | 1,4 g |
Protein | 5,8 g |
Salt | 15,9 g |