Spisepinde Sæt Med Holdere 5 stk. Wood Leaf
Sæt med 5 flotte spisepinde i mørkt træ, hashi, og matchende blade som holdere, hashioki. Perfekt som gave til dem, der ønsker sig traditionelle spisepinde.
Stjerne god service - du skal altid være tilfreds :)
Fragt fra kr. 39 - Fri fragt ved køb over 399!
Super hurtig levering - kun 1-2 dage!
Beskrivelse
Disse spisepinde er udført i smukt mørkt træ, prydet af små grønne blade med fem dertilhørende spisepindeholdere i samme flotte træ, der fungerer som hvileplads for pindene.
Både spisepinde og holdere leveres desuden i en flot sort æske, der gør dem til en oplagt gaveidé.
Passes der på pindene, kan du desuden afbestille engangsspisepindene fra din næste omgang take-away og hjælpe miljøet en lille smule på vej.
Hashioki
Klargør dit japanske måltid på en traditionel måde med en hashioki hvileplads til dit spisepindesæt.
Den japanske præference for borddækning har spisepindene placeret oven på en hashioki direkte foran den spisende med spidsen pegende modsat den dominerende hånd, som der skal spises med, og i øvrigt horisontalt med bordkanten.
Denne borddækning tager udgangspunkt i Ichiju Sansai traditionen, der er indbegrebet af det japanske måltid. Denne "En suppe og tre retter"-facon serveres oftest i flere små skåle og indeholder ris, klar suppe, osuimono, pickles, tsukemono, en proteinholdig hovedret med f.eks. fisk, en simret sideret, Nimono, og en ret med sauce, Aemono, over f.eks. tofu, tang og tilberedte grøntsager. Eftersom ris og pickles er selvfølgelige, benævnes de ikke i Ichiju Sansai.
Japansk Etikette
Benytter du engangsspisepinde, bør de splittes horisontalt og ikke unødigt gnides mod hinanden. Risikoen for splinter fra moderne spisepinde er minimal og at gnubbe dem sammen mod hinanden kan uhøfligt signalere, at du er utilfreds med kvaliteten.
Eftersom dine hashi ikke er det samme som en ske eller gaffel, er der ikke behov for at slikke eller suge maden af spidserne, som heller ikke bør ligge fladt på bordet af hensyn til hygiejne. Pindene holder blot på maden, idet den transporteres fra service til munden.
Er der tale om flere retter til deling omkring et bord, bør de samme hashi ikke benyttes til at uddele mad til andre eller samle mad op fra fællesanretningerne. Her er hashioki virkelig belejlige at hvile dine personlige spisepinde på, imens du håndterer et andet sæt, eller når du er færdig med at spise.
Er det en meget familiær forsamling spisende, kan den tykke ende af pindene ligeledes benyttes til fællesretterne.
Det er generelt ikke velanset at prikke til sin mad, gennembore stykker af mad eller efterlade pindene vertikalt stikkende op af en skål, da dette associeres med japanske begravelsesritualer. Af samme årsag bør mad heller ikke flyttes direkte mellem hinandens spisepinde, da denne praksis symboliserer overleveringen af den afdødes knogler.
Produktinformation
Produktinformation
- Højde
- Holdere: 1cm
- Længde
- Holdere: 6cm
Spisepinde: 22,5cm - Medfølgende tilbehør
- Gaveæske
- Produceret i
- Kina
- Materiale
- Holdere: Træ
Spisepinde: Træ