STOP MADSPILD (BEDST FØR 05/07/26) - S&B Oden no Moto Suppebase - Lækker japansk suppebase i pulverform! Fantastisk smag fuld af umami - perfekt til den klassiske japanske Oden suppe med grøntsager og fisk.
Nedsat pris Ny

STOP MADSPILD (BEDST FØR 05/07/26) - S&B Oden no Moto Suppebase

Lækker japansk suppebase i pulverform! Fantastisk smag fuld af umami - perfekt til den klassiske japanske Oden suppe med grøntsager og fisk.

14,00 kr. 29,00 kr. - 15,00 kr.

STOP MADSPILD TILBUD! OBS - Varen er enten tæt på eller over bedst før dato. Se bedst før dato i varetitel.

Inkl. moms
Antal Rabat Du sparer
3 19,00 kr. 57,00 kr. ved dette antal
 På lager
 

Stjernegod service - du skal altid være tilfreds :)

 

Fra kr. 39 - gratis fragtmulighed ved køb over 399

 

Super hurtig levering - kun 1-2 hverdage!

Beskrivelse

Denne lækre nabemono suppebase er baseret på sojasauce og tang - hvilket giver en fantastisk dybde i smagen.
Den kan bruges som base til almindelig suppe, men bliver hovedsageligt benyttet til den klassiske Oden suppe, hvor man lader kogte æg, daikon (kinaradisse), konjac og andre ingredienser simre i suppebasen, for at fremhæve smagen.

Oden suppe serveres ofte som streetfood, og har du været i Japan, er du måske stødt på et kar i Family Mart eller 7-11 hvor forskellige ingredienser står og simrer, klar til at komme i en skål og blive nydt som et hurtigt, mættende og tilfredsstillende varmt måltid.

Suppebasen kan bruges til mange forskellige ingredienser - alt fra grøntsager til fisk og kød - uanset hvad du putter i denne suppebase, er du garanteret en grundlæggende god smag med masser af umami.

Basen kan også bruges til Udon nudelsuppe og japanske Fried Rice.

Suppen kommer i pulverform som blot skal blandes med varmt vand, og så skal du ikke gøre andet end at hælde den i din gryde (eller din hotpot hvis du har sådan en), og tilføje dine yndlings ingredienser.

Pakken indeholder 6 breve suppeblanding som hver blandes op med ca. 240ml vand for at give 1 portion Oden suppe.

Suppen er også perfekt til den japanske vinterdrik 'Dashiwari' hvor suppen blandes med varm sake og evt. toppes med Togarashi for at give ekstra varme på de iskolde vinterdage med metervis af sne.

Produktinformation

S & B
JA16653X
Produktinformation
Vægt
80g
Produceret i
Japan

Madspild? MOTTAINAI! Det er altid ærgerligt, når gode ting går til spilde.

Især når der er tale om langtidsholdbare produkter, som er gode langt ud over den påtrykte bedst-før dato, men som alligevel sorteres fra ved det første øjekast på mærkningen. 

En bedst-før dato er ikke det samme som en udløbsdato, og en bedst-før dato er måske endda en ‘bedst-før, men også god ud over’-dato, hvilket i særdeleshed gælder de mange asiatiske varer, vi tager hjem til WakuWaku.

Disse varer påtrykkes, til forskel fra EU-baserede varer med 24 måneder før bedst-før datoen, ofte en kortere bedst-før dato ud fra et ønske om at signalere optimal friskhed.

Dette kan være på helt almindelige tørvarer som chokolade, nudler og sauce, der i mikrobiologisk henseende ikke er i risiko for fordærvelse, men som ifølge bedst-før datoen alligevel kun smager godt i op til 12 måneder fra produktion. En sådan tørvare kan derefter potentielt være flere måneder undervejs på havet, før den ankommer til vores varelager.

Skal denne vare blot kasseres, hvis den ikke når at blive solgt inden den angivne dato? 

Det, synes vi, er en skam at gøre, og det synes mange klimabevidste japanere i princippet også. “Mottainai”, siger de. Sikke et spild.



Som en del af løsningen finder du i udvalget en række ‘STOP MADSPILD’ produkter til nedsat pris, så de lækre sager med kort BBD kan komme jer, kunderne, til gode, og vi kan få dækket vores logistikomkostninger.

Ved at indkøbe ‘STOP MADSPILD’- tilbud er du derfor med til at støtte virksomhedens arbejde med at reducere madspild samtidig med, at du kan prøve nogle af de sjove og spændende produkter til få penge.

Se her for mere læsning om datomærkning og Fødevarestyrelsens gode råd omkring Madspild :)

Indhold

Ingredienser og næringsindhold pr. / 100 g

Salt, SOJAsauce (SOJABØNNER, HVEDE, salt, dextrin), smagsforsærkere (E621, E631, E627), glukose, gærekstrakt, kelp-ekstrakt, farvestof (E150a), majsolie, konsistensmiddel (E412).

Energi (kJ) 720 kJ
Energi (kcal) 172 kcal
Fedt 0,0 g
   (heraf mættet) 0,0 g
Kulhydrat 29 g
   (heraf sukkerarter) 0,8 g
Protein 14 g
Salt 27 g


Alkoholskilt 2025Salg af alkohol hos WakuWaku.dk sker i henhold til gældende dansk lovgivning. Personer skal være fyldt 16 år for at købe tobak og drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på max 6%, og være fyldt 18 år for at købe drikkevarer med en alkoholvolumenprocent, der er højere end 6%. Ved gennemførelse af ordrer skal Kunden erklære at være bekendt med gældende lovgivning om salg af alkoholdige drikkevarer og tobak. Alkohol bør nydes med omtanke.

Hos WakuWaku.dk har vi valgt, at alle køb fremover skal igennem Alderskontrol, og at minimumsalder er 18 år. Dette sker i sammenhæng med skift til alderskontrol igennem ePay og deres betalingsystem. Der er det i øjeblikke kun muligt at udføre alderskontrol på ingen eller alle betalinger - derfor er vi nød til at udføre alderskontrol for alle ordrer, og på min. 18 år, da vi sælger varer med alkohol over 6%.