STOP MADSPILD (BEDST FØR 15/05/25) - Pickled Enoki Mushroom Vegetable Sauce 280g
Sprøde syltede enoki-svampe og pakchoi i en fantastisk kryddersauce med ingefær, hvidløg og chili - ideel til topping af dine ris- eller tofuretter.
Stjernegod service - du skal altid være tilfreds :)
Fra kr. 39 - gratis fragtmulighed ved køb over 399
Super hurtig levering - kun 1-2 hverdage!
Beskrivelse
Syltet grøntsagsblanding med enoki, pakchoi, ingefær, hvidløg og chili for en fantastisk aromatisk kryddersauce, der kan benyttes i mange forskellige typer køkkener og hældes direkte over dine retter.
I Japan spises tilberedte enoki og nametake oftest sammen med ris eller tofu, men de små svampe kan også optræde som pub snacks kendt som otsumami.
Enoki har et godt bid, der sammen med de sprøde pakchoi sennepskål og lækre krydderier her byder på virkelig smagfuld vegetarisk sauce eller syltet sideret, der er lækker at have ved hånden i køleskabet.
Vi anbefaler især at tilsætte grøntsagsblandingen som smagsgiver til gryderetter, i gyoza-fyld eller som topping over dine ris, nudler og tofuretter.
Produktinformation
Produktinformation
- Vægt
- 280g
- Produceret i
- Kina
Madspild? MOTTAINAI! Det er altid ærgerligt, når gode ting går til spilde.
Især når der er tale om langtidsholdbare produkter, som er gode langt ud over den påtrykte bedst-før dato, men som alligevel sorteres fra ved det første øjekast på mærkningen.
En bedst-før dato er ikke det samme som en udløbsdato, og en bedst-før dato er måske endda en ‘bedst-før, men også god ud over’-dato, hvilket i særdeleshed gælder de mange asiatiske varer, vi tager hjem til WakuWaku.
Disse varer påtrykkes, til forskel fra EU-baserede varer med 24 måneder før bedst-før datoen, ofte en kortere bedst-før dato ud fra et ønske om at signalere optimal friskhed.
Dette kan være på helt almindelige tørvarer som chokolade, nudler og sauce, der i mikrobiologisk henseende ikke er i risiko for fordærvelse, men som ifølge bedst-før datoen alligevel kun smager godt i op til 12 måneder fra produktion. En sådan tørvare kan derefter potentielt være flere måneder undervejs på havet, før den ankommer til vores varelager.
Skal denne vare blot kasseres, hvis den ikke når at blive solgt inden den angivne dato?
Det, synes vi, er en skam at gøre, og det synes mange klimabevidste japanere i princippet også. “Mottainai”, siger de. Sikke et spild.
Som en del af løsningen finder du i udvalget en række ‘STOP MADSPILD’ produkter til nedsat pris, så de lækre sager med kort BBD kan komme jer, kunderne, til gode, og vi kan få dækket vores logistikomkostninger.
Ved at indkøbe ‘STOP MADSPILD’- tilbud er du derfor med til at støtte virksomhedens arbejde med at reducere madspild samtidig med, at du kan prøve nogle af de sjove og spændende produkter til få penge.
Se her for mere læsning om datomærkning og Fødevarestyrelsens gode råd omkring Madspild :)
Indhold
Ingredienser og næringsindhold pr. / 100 g
Enoki-svampe (26%), vegetabilsk olie, chili, syltede grøntsager (pakchoi, salt), ingefær, hvidløg, salt, gærekstrakt, sukker, krydderier, smagsforstærker (E621), konserveringsmiddel (E202).
Oprindelse: Kina
| Energi (kJ) | 1236 kJ |
| Energi (kcal) | 295 kcal |
| Fedt | 30,6 g |
| (heraf mættet) | 0,0 g |
| Kulhydrat | 3,3 g |
| (heraf sukkerarter) | 0,0 g |
| Protein | 2,8 g |
| Salt | 6,205 g |