STOP MADSPILD (BEDST FØR 31/12/25) - Otafuku Namasu Eddike Sauce 500ml - Otafukus Namasu-eddike er en færdigblandet smagseddike lavet på ris brygget med blødt vand fra Daiwa-cho, Mihara City i Hiroshima-præfekturet.
Nedsat pris

STOP MADSPILD (BEDST FØR 31/12/25) - Otafuku Namasu Eddike Sauce 500ml

Otafukus Namasu-eddike er en færdigblandet smagseddike lavet på ris brygget med blødt vand fra Daiwa-cho, Mihara City i Hiroshima-præfekturet.

25,00 kr. 39,00 kr. - 14,00 kr.

STOP MADSPILD TILBUD! OBS - Varen er enten tæt på eller over bedst før dato. Se bedst før dato i varetitel.

Inkl. moms
 På lager
 

Stjernegod service - du skal altid være tilfreds :)

 

Fra kr. 39 - gratis fragtmulighed ved køb over 399

 

Super hurtig levering - kun 1-2 hverdage!

Beskrivelse

Denne eddikesauce fra Otafuku er perfekt til at marinere de grøntsager, fisk og skaldyr, der indgår i den japanske ret Namasu. Her er riseddike en essentiel smagsgiver, der samtidig sylter retten en smule og giver tekstur og friskhed på en nem måde.

En virkelig populær variant af retten er med snittet daikon og gulerod, der ofte serveres som en del af Osechi Ryori af flere årsager. De smukke røde-hvide farver har en traditionsrig forbindelse til det japanske nytår, men det er derudover også en ganske praktisk spise på den pågældende årstid, hvor man tidligere ikke havde hverken køleskab eller indkøbsmulighed, når butikkerne lukkede i forbindelse med den japanske nytårsferie, Shōgatsu.

Andre typer Namasu kan inkludere forårsløg, agurk, små radiser, kål såvel som rå fisk eller skaldyr, der alle kan marineres sammen

Til at snitte grøntsagerne anbefaler vi et japansk mandolinjern fra Benriner.

Lader man grøntsagerne trække lidt salt eller giver dem et saltbad forinden, får man også en endnu mere sprød konsistens og intens smag. Det overskydende vand fra saltningen presses fra og efterlader grøntsagerne klar til at overhælde med den smagfulde Namasu eddike.

Ønskes en mere syrlig, salt eller sød smag kan eddikeblandingen selvfølgelig spædes op med ekstra eddike, vand eller salt - men den er som udgangspunkt smukt balanceret og klar til brug, som den er :)

Spis din Namasu som sideret til traditionel japansk Washoku eller prøv dem i stedet for coleslaw eller i en sandwich såsom Banh Mi.

Produktinformation

Otafuku
KA80021-u
Produktinformation
Indhold volumen
500ml
Produceret i
Japan

Madspild? MOTTAINAI! Det er altid ærgerligt, når gode ting går til spilde.

Især når der er tale om langtidsholdbare produkter, som er gode langt ud over den påtrykte bedst-før dato, men som alligevel sorteres fra ved det første øjekast på mærkningen. 

En bedst-før dato er ikke det samme som en udløbsdato, og en bedst-før dato er måske endda en ‘bedst-før, men også god ud over’-dato, hvilket i særdeleshed gælder de mange asiatiske varer, vi tager hjem til WakuWaku.

Disse varer påtrykkes, til forskel fra EU-baserede varer med 24 måneder før bedst-før datoen, ofte en kortere bedst-før dato ud fra et ønske om at signalere optimal friskhed.

Dette kan være på helt almindelige tørvarer som chokolade, nudler og sauce, der i mikrobiologisk henseende ikke er i risiko for fordærvelse, men som ifølge bedst-før datoen alligevel kun smager godt i op til 12 måneder fra produktion. En sådan tørvare kan derefter potentielt være flere måneder undervejs på havet, før den ankommer til vores varelager.

Skal denne vare blot kasseres, hvis den ikke når at blive solgt inden den angivne dato? 

Det, synes vi, er en skam at gøre, og det synes mange klimabevidste japanere i princippet også. “Mottainai”, siger de. Sikke et spild.



Som en del af løsningen finder du i udvalget en række ‘STOP MADSPILD’ produkter til nedsat pris, så de lækre sager med kort BBD kan komme jer, kunderne, til gode, og vi kan få dækket vores logistikomkostninger.

Ved at indkøbe ‘STOP MADSPILD’- tilbud er du derfor med til at støtte virksomhedens arbejde med at reducere madspild samtidig med, at du kan prøve nogle af de sjove og spændende produkter til få penge.

Se her for mere læsning om datomærkning og Fødevarestyrelsens gode råd omkring Madspild :)

Indhold

Ingredienser og næringsindhold pr. / 100 ml

Eddike, sukker, vand, salt, gærekstrakt, smagsforstærkere (E621, E631, E340, E627, E635).

Oprindelse: Japan

Energi (kJ) 452 kJ
Energi (kcal) 108 kcal
Fedt 0,0 g
   (heraf mættet) 0,0 g
Kulhydrat 25,4 g
   (heraf sukkerarter) 22,46 g
Protein 0,2 g
Salt 2,4 g


Du vil eventuelt også synes om

Alkoholskilt 2025Salg af alkohol hos WakuWaku.dk sker i henhold til gældende dansk lovgivning. Personer skal være fyldt 16 år for at købe tobak og drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på max 6%, og være fyldt 18 år for at købe drikkevarer med en alkoholvolumenprocent, der er højere end 6%. Ved gennemførelse af ordrer skal Kunden erklære at være bekendt med gældende lovgivning om salg af alkoholdige drikkevarer og tobak. Alkohol bør nydes med omtanke.

Hos WakuWaku.dk har vi valgt, at alle køb fremover skal igennem Alderskontrol, og at minimumsalder er 18 år. Dette sker i sammenhæng med skift til alderskontrol igennem ePay og deres betalingsystem. Der er det i øjeblikke kun muligt at udføre alderskontrol på ingen eller alle betalinger - derfor er vi nød til at udføre alderskontrol for alle ordrer, og på min. 18 år, da vi sælger varer med alkohol over 6%.