STOP MADSPILD (BEDST FØR 09/03/25) - Paldo Soy Chicken Stir Fry Instant Ramen Nudler 130g
Spicy og umamifyldt soja-kyllingesmag møder de lækre hvedenudler fra koreanske Paldo! I denne opskrift serveres nudlerne med sauce og ikke med suppe ;)
Stjerne god service - du skal altid være tilfreds :)
Fragt fra kr. 39 - Fri fragt ved køb over 399!
Super hurtig levering - kun 1-2 dage!
Beskrivelse
Prøv disse instant nudler for en koreansk smagsoplevelse, der både er spicy, 'sovset', dejlig varm og mættende.
Paldo bringer dig en solid saucebase med kyllinge- og oksesmag kombineret med grøntsager og krydret sojasauce for en spændende stirfry oplevelse.
Tilberedningen bringer nemlig en ny dimension til dine hurtig-nudler - de skal faktisk ikke nydes som suppe!
Så snart nudlerne er tilpas bløde, hælder du det meste af vandet fra og tilsætter krydderpakken for en lækker, sovset oplevelse.
Fremgangsmåde
Tilsæt nudler og grøntsagsflager til en gryde med 600ml kogende vand og vent 3,5 min.
Hæld vandet fra på nær 5 tsk., omrør pulverpakken i væsken, til vandet er absorberet, og mix godt.
Servér stirfry-nudlerne i en skål med toppings efter eget valg såsom syltet ingefær, tsukemono og andre sprøde grøntsager, et kogt æg og ristet sesam ;)
Nyd også gerne retten sammen med din yndlings koreanske sodavand eller soju.
Produktinformation
Produktinformation
- Vægt
- 130g
- Produceret i
- Korea
Madspild? MOTTAINAI! Det er altid ærgerligt, når gode ting går til spilde.
Især når der er tale om langtidsholdbare produkter, som er gode langt ud over den påtrykte bedst-før dato, men som alligevel sorteres fra ved det første øjekast på mærkningen.
En bedst-før dato er ikke det samme som en udløbsdato, og en bedst-før dato er måske endda en ‘bedst-før, men også god ud over’-dato, hvilket i særdeleshed gælder de mange asiatiske varer, vi tager hjem til WakuWaku.
Disse varer påtrykkes, til forskel fra EU-baserede varer med 24 måneder før bedst-før datoen, ofte en kortere bedst-før dato ud fra et ønske om at signalere optimal friskhed.
Dette kan være på helt almindelige tørvarer som chokolade, nudler og sauce, der i mikrobiologisk henseende ikke er i risiko for fordærvelse, men som ifølge bedst-før datoen alligevel kun smager godt i op til 12 måneder fra produktion. En sådan tørvare kan derefter potentielt være flere måneder undervejs på havet, før den ankommer til vores varelager.
Skal denne vare blot kasseres, hvis den ikke når at blive solgt inden den angivne dato?
Det, synes vi, er en skam at gøre, og det synes mange klimabevidste japanere i princippet også. “Mottainai”, siger de. Sikke et spild.
Som en del af løsningen finder du i udvalget en række ‘STOP MADSPILD’ produkter til nedsat pris, så de lækre sager med kort BBD kan komme jer, kunderne, til gode, og vi kan få dækket vores logistikomkostninger.
Ved at indkøbe ‘STOP MADSPILD’- tilbud er du derfor med til at støtte virksomhedens arbejde med at reducere madspild samtidig med, at du kan prøve nogle af de sjove og spændende produkter til få penge.
Se her for mere læsning om datomærkning og Fødevarestyrelsens gode råd omkring Madspild :)
Indhold
Ingredienser og næringsindhold pr. / 100 g
Nudler 100g: HVEDEMEL, kartoffelstivelse, modificeret kartoffelstivelse, palmeolie, salt, olie (solsikkeolie, emulgator (E322, SOJA)), HVEDEGLUTEN, grøntsagsekstrakt (hvidløg, løg), gærekstrakt, surhedsregulerende midler (E501, E500, E339), konsistensmiddel (E412), rapsolie.
Suppebase 28g: Sojasauce (SOJABØNNER, HVEDE, salt), sukker, majssirup, hvidløgspulver, vand, smagsforstærkere (E621, E635), grøntsagsekstrakt (løg, forårsløg, kål, radise), salt, løgekstrakt, kunstig oksekødsaroma, sojasaucepulver (SOJABØNNER, HVEDE, salt), gærekstrakt, karamelsirup, chilipeberekstrakt, kunstig kyllingearoma, chilipeberpulver, majsstivelse, karamelfarve, ristet SESAM, tang, konsistensmiddel (E412).
Flager 2g: Tørret gulerod, tørret kål, tørret løg, tørret forårsløg.
Allergener: gluten, soja, sesam
Oprindelse: Korea.
Energi (kJ) | 1543 kJ |
Energi (kcal) | 369 kcal |
Fedt | 10,0 g |
(heraf mættet) | 4,6 g |
Kulhydrat | 64,6 g |
(heraf sukkerarter) | 9,2 g |
Protein | 7,7 g |
Salt | 2,5 g |