Dyrk selv - Økologisk Chiba Green Edamame Sojabønne Frø - Meget velsmagende og tidlig edamame sojabønne. Produktiv og kompakt plante med store bønner. Høsten er praktisk, da de store bønner modnes ensartet.

Dyrk selv - Økologisk Chiba Green Edamame Sojabønne Frø

Meget velsmagende og tidlig edamame sojabønne. Produktiv og kompakt plante med store bønner. Høsten er praktisk, da de store bønner modnes ensartet.

39,00 kr.
Inkl. moms
 Produktet er i øjeblikket udsolgt
 

Stjerne god service - du skal altid være tilfreds :)

 

Fragt fra kr. 39 - Fri fragt ved køb over 399!

 

Super hurtig levering - kun 1-2 dage!

Beskrivelse

For de japanske edamame, eller dampbønner, er det især den lækre faste tekstur og lette tilberedning, der gør dem populære at servere på Izakaya og sushi-restauranter. Med deres milde nøddesmag komplimenterer de virkelig mange typer sauce og dressing, oftest dampet og serveret direkte i bælgen, som er nem at smutte bønnerne ud af - og direkte ind i munden :)

Dampet og pillet kan selve bønnerne også indgå i både salater og gryderetter, hvor de bidrager med ekstra fylde, tekstur og vigtig protein i kosten. Til forskel fra fuldmodne sojabønner af andre varianter, indeholder edamame også mere vitamin K, er hurtigere om at vokse og fremstår smukt med lysegrønne bønner, som ikke skal tørres.

Frøene kan allerede i foråret (april til maj) forspires inden døre eller i drivhus indtil frosten er helt ovre, og temperaturen i jorden konsekvent er over 14°C, hvorefter den lille plante kan sættes ud i køkkenhaven eller en tilstrækkelig stor krukke (juni). Spiringen kan med fordel hjælpes på vej ved at lade frøene ligge i vand inden såning (dog maks 8 timer).

Ligesom tomat og basilikum trives planten bedst i varm jord, der regelmæssigt vandes og ikke udsættes for voldsom blæst. Planten er med sine rodknolde med kvælstofsamlende bakterier stort set selvforsynende med næring og behøver ikke en stor mængde tilsat gødning. Til gengæld kan denne buskplante vokse sig rimelig høj under gunstige forhold (op til 50-70 cm), hvorfor den behøver lidt hjælp i form af stativ eller opbinding. 

Høst kan ske efter 2-3 måneders vækst, og har du bønner til overs, kan du altid blanchere og fryse dem ned til senere brug. De mest tilgængelige og spiste edamame i Danmark kommer da netop også fra frost. 

Vi anbefaler at servere den proteinrige snack med flager af havsalt, et stænk yuzu-juice og togarashi chilipeber, men andre saucer og krydderier går også fantastisk til bønnerne, bl.a. hoisin, bbq, goma-dressing og soja-hvidløg kombinationer.

Edamame kan ikke spises rå.

Indeholder ca. 50g frø.

Produktinformation

BX00094
Produktinformation
Vægt
50g
Produceret i
Schweiz

Indhold

Ingredienser og næringsindhold pr. /

100% frø Glycine Max Edamame Green Chiba var.



Du vil eventuelt også synes om