Dyrk selv - Japansk Edamame Grøn Sojabønne Frø
Prøv selv at dyrke den populære japanske snack-bønne! Edamame er alsidig, en god kilde til protein og smager mildt og nøddeagtigt med et helt fantastisk bid.
Stjerne god service - du skal altid være tilfreds :)
Fragt fra kr. 39 - Fri fragt ved køb over 399!
Super hurtig levering - kun 1-2 dage!
Beskrivelse
For de japanske edamame, eller dampbønner, er det især den lækre faste tekstur og lette tilberedning, der gør dem populære at servere på Izakaya og sushi-restauranter. Med deres milde nøddesmag komplimenterer de virkelig mange typer sauce og dressing, oftest dampet og serveret direkte i bælgen, som er nem at smutte bønnerne ud af - og direkte ind i munden :)
Dampet og pillet kan selve bønnerne også indgå i både salater og gryderetter, hvor de bidrager med ekstra fylde, tekstur og vigtig protein i kosten. Til forskel fra fuldmodne sojabønner af andre varianter, indeholder edamame også mere vitamin K, er hurtigere om at vokse og fremstår smukt med lysegrønne bønner, som ikke skal tørres.
Frøene kan allerede i foråret (maj) forspires inden døre eller i drivhus indtil frosten er helt ovre, og temperaturen i jorden konsekvent er over 14°C, hvorefter den lille plante kan sættes ud i køkkenhaven eller en tilstrækkelig stor krukke (juni). Spiringen kan med fordel hjælpes på vej ved at lade frøene ligge i vand inden såning (dog maks 8 timer).
Ligesom tomat og basilikum trives planten bedst i varm jord, der regelmæssigt vandes og ikke udsættes for voldsom blæst. Planten er med sine rodknolde med kvælstofsamlende bakterier stort set selvforsynende med næring og behøver ikke en stor mængde tilsat gødning. Til gengæld kan denne buskplante vokse sig rimelig høj under gunstige forhold (op til 90 cm), hvorfor den behøver lidt hjælp i form af stativ eller opbinding.
Høst kan ske efter 2-3 måneders vækst, og har du bønner til overs, kan du altid blanchere og fryse dem ned til senere brug. De mest tilgængelige og spiste edamame i Danmark kommer da netop også fra frost.
Vi anbefaler at servere den proteinrige snack med flager af havsalt, et stænk yuzu-juice og togarashi chilipeber, men andre saucer og krydderier går også fantastisk til bønnerne, bl.a. hoisin, bbq, goma-dressing og soja-hvidløg kombinationer.
Edamame kan ikke spises rå.
Indeholder ca. 10g frø.
Produktinformation
Produktinformation
- Vægt
- 10g
Indhold
Ingredienser og næringsindhold pr. /
100% frø Glycine Max Edamame Green Shell var.