Flying Goose Sriracha Chili Sauce 730ml
Den velkendte og verdensberømte Sriracha Chili Sauce fra Flying Goose – perfekt som topping af asiatiske retter.
Sriracha er en varm, krydret sauce lavet af friske solmodne chili, hvidløg, salt, eddike og sukker. Så simpelt kan det gøres, og så simpelt har det været gjort i snart et århundrede.
Oprindelig kom Sriracha saucen til verden i Si Racha distriktet i Thailand. Den gik hurtigt fra hjemmekøkkenet til industriel produktion af mange virksomheder og mange brands.
En af de mange virksomheder – og en af de allerførste – til at producere den lækre Sriracha sauce, er Flying Goose Brand. Den flyvende gås på Sriracha flasken er nærmest synonym med den autentiske smag og kvalitet. Flying Goose Brand er også fysisk placeret i Si Racha distriktet i Thailand, så mere autentisk bliver det næppe.
I USA og mange andre steder i verden, er varianten fra Huy Fong Foods den mest udbredte – den er også kendt som “Rooster Sauce” da den har en hane på flasken. Ingredienserne og smagen er dog forskellig fra den Thailandske version, så hvis du er på udkig efter den autentiske Srirachasmag, så anbefaler vi Flying Goose.
Men hvorfor har vi en thailandsk chilisauce på en hjemmeside med fokus på japanske produkter?
Som nævnt i titlen, er Srirachasaucen både kendt og elsket i hele verden – også i Japan!
Saucen har ikke altid været populær i Japan, men den har de seneste år vundet stort indpas – både i sin rene form, men også som smag i andre produkter. F.eks. kan man nu købe srirachachips fra flere mærker – bl.a. Doritos!
Japan har sågar fået sin egen Sriracha producent kaldet Sriracha-Japan.
Og selvom Sriracha måske ikke har noget med det autentiske japanske køkken at gøre, er der jo masser af muligheder for at kombinere forskellige asiatiske køkkener for nye spændende oplevelser! F.eks. er Sriracha fantastisk sammen med Gyoza, som topping på nudelretter eller i marinader til kød.
Du kan selvfølgelig købe den originale Flying Goose Brand Sriracha hos os. Og er du blevet bidt af smagen, så prøv også vores peanuts med sriracha smag.