Sake udstyr Masumi Sori Yanagi Sake Tasting Glas 65ml VZ31233-u
Ny

Masumi Sori Yanagi Sake Tasting Glas 65ml

Japansk tasting glas fra Masumi bryggeriet. Oprindeligt designet af ikoniske Sori Yanagi lever dette glas op til at være både praktisk og elegant i sin form.

35,00 kr.

Købt trygt dine julegaver hos os - udvidet returret til 31/01-23 på denne vare :)

Inkl. moms
 På lager
 

God service - 5 stjerner

 

Fragt fra kr. 39 - Fri fragt ved køb over 399!

 

Lynhurtig levering - kun 1-2 dage!

Beskrivelse

Dette tasting glas har et smukt og enkelt design, der ligger behageligt i hånden, så der kan modtages udskænkning i rigelig mængde til japanske måltider og hyggelige aftenserveringer.
Ved at hælde op til andre i selskabet og selv modtage sake i glasset med en ærbødig hånd, er du også med til at vise og modtage gæstfrihed, som der er tradition for det i Japan.

Glasset blev til efter en anmodning fra Japan Sake Makers Association til den prominente designer Sori Yanagi, der påtog sig opgaven med ønsket om at indkapsle selve essensen af et sake glas, der umiskendeligt var beregnet til sake, og som samtidig var både nytænkende, nemt at bruge og japansk i sin stil.

Det skulle tage to år at nå frem til den omvendte klokkeform med bred munding, der lader sakens aroma finde vej til næsen. Bredden på den tykke afrundede kant skulle i teorien også lade kompleksiteten i drikken nå bedre rundt til smagsløgene for en rigere oplevelse.
Glassets gennemtænkte enkelthed klæder i særdelshed raffinerede og klare sake typer som Junmai Daiginjo og Daiginjo, men muliggør med sin form også en god oplevelse med andre spirits som snaps, shochu, umeshu og likør.
Et glas eller en kop til sake kan blive en essentiel del af smagningen, både visuelt, for mundfornemmelsen og for næsen ved at facilitere temperatur og aromaer.

For Sori Yanagi (柳 宗理, Yanagi Sōri, 1915–2011), der i høj grad prægede efterkrigstidens industrielle designbillede, handlede design om at sammenføre noget smukt med det enkle, funktionelle og brugervenlige, og han ønskede at skabe objekter, der havde en lang levetid og kunne værdsættes igen og igen.

I 1952 startede han sin egen gruppe, Yanagi Design Research Group, og i tiden derefter underviste han som professor ved Institut for Industriel Kunst ved Kanazawa College of Art. Hans særlige blik for at for at kombinere traditionel japansk håndværk med vestlige designs førte til adskillige skønne objekter herunder biler, kedler, broer, køkkenartikler samt den Olympiske Flamme og sæderne på stadium under de Olympiske Lege i Tokyo i 1964.

Det mest alment kendte af hans designs er og bliver dog nok "Sommerfuglestolen", der påkalder sig det visuelle omrids af de røde Torii buer, som adskiller det hellige fra det profane ved indgangen til en Shinto helligdom.

Læs mere om sake og få inspiration med følgende titler:

The Japanese Sake Bible

Nihonshu - Japanese Sake

The Sake Handbook

Brewing Sake - Release The Toji Within

Produktinformation

Masumi
VZ31233-u
Produktinformation
Indhold volumen
65ml
Højde
6,5cm
Produceret i
Japan
Diameter
(Bund) 3,5cm
(Top) 5,5cm

Du vil eventuelt også synes om