Mandolinjern Benriner Standard Japansk Mandolinjern 64mm med beholder VD784310
Ny

Benriner Standard Japansk Mandolinjern 64mm med beholder

Fantastisk mandolinjern med beholder fra Benriner - skær dine rodfrugter og grøntsager på ingen tid med dette praktiske mandolinjern med en bredde på 64mm.

359,00 kr.
Inkl. moms
 På lager
 

God service - 5 stjerner på Trustpilot

 

Fri fragt ved køb over 499!

 

Hurtig levering - kun 1-2 hverdage!

Beskrivelse

For kendere, er Benriner det eneste rigtige mandolinjern. For dem der ikke kender dem, er det en helt fantastisk oplevelse at prøve dette japanske mandolinjern for første gang.

Denne udgave af det klassiske japanske mandolinjern fra Benriner, er 64mm bredt og kommer med hele 4 forskellige blade.
Der er selvfølgelig det almindelige knivblad, men der medfølger også tre blade til strimling og julienne af forskellig tykkelse.

Derudover er der en smart beholder med til mandolinjernet, som gør det super nemt at snitte sine grøntsager, uden at grise køkkenet til.

Mandolinjernet er udstyret med simple funktioner, der gør det let at bruge i hverdagen. Du vil hurtigt opdage hvor mange ting du kan bruge et mandolinjern til, og hvor let det er at indstille, rengøre og benytte.

Modsat de dyrere "Super" modeller, der har den smarte hurtig-justering med en stor drejeskrue med et let greb, justeres denne "Standard" model ved hjælp af en mindre skrue. Det gør justering en anelse mindre let, men gør til gengæld modellen en del billigere.
Tykkelsen kan indstilles mellem 0,3mm og 5mm. Det er også muligt at stille slisken højere end bladet, hvilket er med til at beskytte både bladet og dine fingre under opbevaring.

"Super" serien fra Benriner har også en non-slip belægning på basen og små indhak til at holde mandolinjernet mod kanten af et skærebræt, en skål eller et fad - det er også sparet væk på denne model. Standard modellen er altså den helt basale, klassiske model fra Japan, helt uden dikkedarer.

Der medfølger selvfølgelig en finger-beskytter, så du let og sikkert kan snitte dine grøntsager.

En smart funktion der er beholdt, er, at du ikke behøver skifte selve knivbladet ud, for at skære strimler. Du indsætter blot det ønskede strimmel-blad i den specielle indsats, strammer to skruer med fingrene og snitter løs! Det tager kun et par sekunder, og så er du klar.

Sidst, men ikke mindst, kan alle dele på et Benriner mandolin jern skilles ad og vaskes. Det gør det let at vedligeholde og rense sit mandolinjern, og skulle det ske i et sjældent tilfælde at bladet bliver sløvt, kan det selvfølgelig skiftes. Mandolinjernet er fremstillet i BPA-fri plast og bladene er i rustfrit stål.

OBS!
Benriner anbefaler ikke maskinopvask.
Pas på fingrene - Benriner mandolinjern er utroligt skarpe, så vær varsom når du benytter mandolinjernet!

Produktinformation

Benriner
VD784310
Produktinformation
Bredde
64mm
Medfølgende tilbehør
3 julienne blade - fin, mellem, grov.
Beholder i plast
Fingerbeskytter i plast