Valentinsdag

Mange ved, at KitKat er super populært i Japan og kan fås i utallige varianter (faktisk 300 varianter siden år 2000) - men vidste du, at stort set alle chokoladeproducenter hvert år lancerer nye typer slik og chokolade i anledningen af Valentinsdag?

Fra det store gavebytteri over de to mærkedage, til "Love Hotels" med luksuriøse suiter og Ryuokan, der tilbyder besøgende at hoppe i et varmt chokoladebad, så er Valentinsdag og White Day i Japan en ganske seriøs affære, der både kræver planlægning og - selvfølgelig - den rette chokolade.

Pocky

Pocky er altid en klassiker! Sjove at spise og nemme at dele, for slet ikke at tale om 'the Pocky game', der optræder i samtlige anime scener.

Fås i mange, mange smagsvarianter og indpakninger, hvoraf vi anbefaler den ekstra tykke Winter Chocolate og den søde Tsubu Tsubu Strawberry med stykker af frysetørrede jordbær til valentinsdag.

Kitkat Minis

I Japan er Kitkat bare ekstra gode! Prøv alle de kreative smage, der smager af sæsonen eller forener den klassiske chokoladebar med nye og spændende kombinationer. Til valentinsdag anbefaler vi især Matcha Latte Kitkat med den søde indpakning og dejlige matcha smag.

Japansk valentinsdag

Det antages, at de japanske Valentins-traditioner startede i 1950'erne og var resultatet af forskellige butikkers marketingstrategi for at sælge mere chokolade i den sløve vintersæson med elegante og smukt fremstillede chokolader.
Disse kampagnechokolader målrettede specifikt kvinder, og som resultat blev der etableret en tradition for, at de japanske kvinder enten selv lavede eller indkøbte chokolade til deres mænd, fædre og kollegaer på Valentinsdag.

Senere blev idéen om at holde White Day introduceret, og denne mærkedag blev en måde, hvorpå mændene kunne returnere den fine gestus til kvinderne måneden efter.
Udformningen af de to mærkedage i deres nuværende form beror på en iboende japansk tradition om, at gives der en gave, bør giveren ligeledes få en - oftere finere - gave igen.

Kombineret med Valentin-traditionen er der altså opstået et ganske unikt gave- og chokoladebytteri i Japan.

Dog er det ikke nødvendigvis nogen enkel opgave at forære en chokoladegave væk til én, man har kær.

"Giri Choco" 

Således kaldes den forpligtigelses- eller høflighedschokolade, der gives til f.eks. mandlige kollegaer og bekendte uden en romantisk forbindelse. Chokoladen er oftere af en ringere kvalitet og kan indkøbes i større mængder, hvoraf nogle producenter faktisk markerer sig på markedet specifikt ved at sælge den perfekte "giri-choco".

Giri udgør ligesom gengældelsesgaver en væsentlig del af japansk kulturel moralitet, og er som koncept derfor dybt integreret i mange fællesskaber og arbejdsrammer også uden for chokoladens verden.

Forpligtigelseschokoladen er siden 2010'erne dog blevet kritiseret for at være en arkaisk, kontrollerende og undertrykkende praksis, hvorfor mange kvinder på japanske arbejdspladser er gået fuldstændig bort fra konceptet og f.eks. giver "tomo choco" eller venskabschokolade til hinanden på Valentinsdag i stedet. 

Skikken kan dog stadig findes i den japanske firmakultur.

"Honmei Choco" 

Her er der tale om den "ægte kærlighedschokolade", som derfor ofte er af en højere kvalitet eller endda er hjemmelavet af giveren selv. Det konkrete hjemmelavede resultat af "honmei choco" er dog ikke det væsentlige. I stedet lægges der vægt på at udvise ægte dedikation ved selv at lave gaven fra bunden.
Lige fra indkøbet af chokoladen, til smeltning, til at vælge forme og indpakning, så er det arbejdet lagt i gaven, som Japanere værdsætter ved at få en Valentinsgave - uanset om det bedsteforældre, der glædeligt modtager børnebørnenes hjemmelavede gaver, eller det er romantiske gaver mellem et par, så det i sandhed "tanken, der tæller".

Hvordan denne meningsfulde chokolade modtages af recipienten er selvfølgelig også signifikant, og dette bliver ofte fremstillet i drama og anime som en kærlighedstilståelse af store dimensioner - hvilket det næppe nødvendigvis er.
Mens en Valentins-kærlighedstilståelse - eller kokuhaku - til den eneste ene, er noget, alle kan håbe på at få, så er det som oftest familie og venner, der glædeligt tager imod chokoladen på dagen.

White Day

Ligesom de japanske kvinder forærer gaver på Valentins, så forventes det, at modtagerne af disse gaver honorerer gengældelsesreglen og returnerer gestussen d. 14 marts.
Her benyttes lejligheden ofte til at give mere kostelige ting såsom ure og smykker i gave, der  - som en usagt regel - kan være tre gange så dyre, som det, den oprindelige giver selv modtog på Valentinsdag. Chokoladegaver kan også gives og i anledning af mærkedagen er mange af disse selvfølgelig også hvide.

Chokolade med Mening

Chokolade i Japan kan derfor være ganske komplekst - og sødt og lækkert.

Selv uden for de to mærkedage omtalt her, kan reglerne for gavegiveri i Japan virke formelle og svære at navigere rundt i. Muligheden for at udtrykke hengivenhed og omsorg i form af en gaveudveksling kan dog ses som noget ovenud positivt, hvis det samtidig medtænkes, at det japanske kulturfællesskab i mange sammenhænge bærer på en reservation omkring følelser.

Set i lyset af dette, er en sød hjertevarmende giver-gestus faktisk ret exceptionel!

Så uanset om man smelter og former rigtig chokolade, giver en sød indpakket KitKat eller overrasker med Pocky-legen, er det helt op til den enkelte. Giver du en gave til din egen Valentine d. 14 februar, kan du jo altid håbe på at få noget igen d. 14 marts ;)

Alkoholskilt 2025Salg af alkohol hos WakuWaku.dk sker i henhold til gældende dansk lovgivning. Personer skal være fyldt 16 år for at købe tobak og drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på max 6%, og være fyldt 18 år for at købe drikkevarer med en alkoholvolumenprocent, der er højere end 6%. Ved gennemførelse af ordrer skal Kunden erklære at være bekendt med gældende lovgivning om salg af alkoholdige drikkevarer og tobak. Alkohol bør nydes med omtanke.

Hos WakuWaku.dk har vi valgt, at alle køb fremover skal igennem Alderskontrol, og at minimumsalder er 18 år. Dette sker i sammenhæng med skift til alderskontrol igennem ePay og deres betalingsystem. Der er det i øjeblikke kun muligt at udføre alderskontrol på ingen eller alle betalinger - derfor er vi nød til at udføre alderskontrol for alle ordrer, og på min. 18 år, da vi sælger varer med alkohol over 6%.